Nogle brugere kan have brug for specifik understøtelse, f.eks. på grund af en synshæmmelse. De fleste funktioner for tilgængelighed skal aktiveres manuelt. Nogle opstartsparametre kan tilføjes for at aktivere tilgængelighedsfunktioner. Bemærk at på de fleste arkitekturer fortolker opstartsindlæseren dit tastatur som et QERTY-tastatur.
Debian-installationsprogrammet understøtter flere brugerflader til spørgsmål, med varierende tilgængelighed: text
bruger ren tekst mens newt
bruger tekstbaserede dialogbokse. Valget kan foretages på opstartsprompten, se dokumentationen for DEBIAN_FRONTEND
i Afsnit 5.3.2, “Parametre for Debian-installationsprogrammet”.
Med brugerfladen newt
(brugt hovedsagelig med blindskrift), så vælger man alene svarene med piletasterne og trykker på Enter for at validere valget. Et tryk på Tab eller Shift - Tab gør at man kan skifte mellem dialogelementer, og tilgå Gå tilbage
-knappen, som får en til de forrige spørgsmål. Nogle dialoger indeholder afkrydsningsbokse, der kan aktiveres/deaktiveres med Space.
Med brugerfladen text
(brugt hovedsagelig med tale), så vælger man hovedsagelig svar ved at taste deres nummer efterfulgt af Enter, eller ved at vælge et svar med piletasterne og trykke på Enter for at validere valget. Man kan også vælge ikke at taste noget og bare trykke på Enter for at acceptere standardværdien. Tastning af <
og et tryk på Enter går tilbage til forrige spørgsmål. Når der skal vælges nogle valg (f.eks. under opgavemarkering), så kan man taste !
for at udtrykke en tom markering.
Nogle tilgængelighedsenheder er fysiske bundkort som er indsat i selve maskinen og som læser tekst direkte fra videohukommelsen. For at få dem til at virke skal understøttelse af framebuffer være deaktiveret ved at bruge opstartsparameteren fb=false
. Dette vil dog reducere antallet af tilgængelige sprog.
For brugere med nedsat syn, kan installationsprogrammet bruge et farvetema med høj kontrast, hvilket gør det nemmere at læse. For at aktivere, kan du bruge “Accessible high contrast”-elementet fra opstartsskærmen med genvejen d
, eller tilføje theme=dark
til opstartsparameteren.
For brugere med begrænset syn, har det grafiske installationsprogram en meget basal zoomunderstøttelse: Genvejstasterne Control++ og Control+- øger og sænker skriftstørrelsen.
Installationsvalgene for Ekspert, Redning og Automatisk er også tilgængelige med talesyntese. For at tilgå dem, skal man først gå til undermenuen “Advanced options” fra opstartsmenuen ved at taste a
. Og så bruge et BIOS-system (opstartsmenuen vil kun have bippet en gang), dette skal efterfølges af Enter ; for UEFI-systemer (opstartsmenuen vil have bippet to gange) som ikke skal gøres. Derefter, for at aktivere talesyntese, kan s
valgfrit trykkes ned (efterfulgt af Enter på BIOS-systemer men ikke på UEFI-systemer). Derfra kan forskellige genveje bruges: x
for ekspertinstallation, r
for redningstilstand, eller a
for automatiseret installation. Når der bruges et BIOS-system, skal hvert af dem efterfølges af Enter.
Det automatiserede installationsvalg kan installere Debian fuldstændig automatisk ved at bruge forhåndsindstillinger, hvis kilde kan indtastes efter tilgængelighedsfunktioner er startet. Forhåndsindstilling er dokumenteret i Appendiks B, Automatisering af installationen med preseeding (forhåndskonfiguration).
Dokumentation vedrørende tilgængelighed for det installerede system er tilgængelig på Debians wikiside om tilgængelighed.