Linuxdiske og partitionsnavne kan være forskellige fra andre operativsystemer. Du skal kende navnene som Linux bruger, når du opretter og monterer partitioner. Her er det grundlæggende navneskema:
Den første harddisk registreret er navngivet /dev/sda
.
Den anden harddisk er navngivet /dev/sdb
, og så videre.
Den første SCSI-cd-rom er navngivet /dev/scd0
, også kendt som /dev/sr0
.
Partitionerne på hver disk er repræsenteret ved at tilføje et decimaltal til disknavnet: sda1
og sda2
repræsenterer de første og anden partitioner for det første SCSI-diskdrev i dit system.
Her er et eksempel fra det virkelige liv. Lad os antage, at du har et system med 2 SCSI-diske, en på SCSI-adresse 2 og den anden på SCSI-adresse 4. Den første disk (på adresse 2) er så navngivet sda
, og den anden sdb
. Hvis drevet sda
har 3 partitioner, så vil de blive navngivet sda1
, sda2
og sda3
. Det samme gælder for disken sdb
og dens partitioner.
Bemærk, at hvis du har to SCSI-værtsbusadaptere (dvs. controllere), så kan rækkefølgen for drevene blive forstyrret. Den bedste løsning i dette tilfælde er at kigge på opstartsbeskederen, hvis vi antager, at du kender drevmodellerne og/eller kapaciteten.