8.1. Nedlukning af systemet

For at lukke et kørende Debian GNU/Linux-system ned, så må du ikke genstarte med slukknappen på fronten eller bagsiden af din computer, eller bare slukke for strømmen til computeren. Debian GNU/Linux bør lukkes ned på en kontrolleret måde, ellers kan filer gå tabt og/eller der kan ske skade på harddisken. Hvis du afvikler et skrivebordsmiljø, så er der normalt en indstilling til at logge ud i programmenuen, som gør, at du kan lukke ned (eller genstarte) systemet.

Alternativt kan du trykke på tastekombinationen Ctrl+Alt+Slet . Hvis tastekombinationerne ikke fungerer, er en sidste mulighed at logge ind som root og taste de nødvendige kommandoer. Brug reboot til at genstarte systemet. Brug halt til at stoppe systemet uden at slukke for det [14]. For at slukke for maskinen, så brug poweroff eller shutdown -h now. Systemd-opstartssystemet tilbyder yderligere kommandoer, som udfører de samme funktioner; for eksempel systemctl reboot eller systemctl poweroff.



[14] Under SysV-opstartssystemet havde halt den samme effekt som poweroff, men med systemd som opstartssystem (standarden siden jessie) er deres effekt anderledes.